Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background

Produktion i Danmark

Projektet Produktion i Danmark er nu afsluttet. Projektet løb i perioden 2013-2015 og var en del af en resultatkontakt mellem FORCE Technology, Teknologisk Institut og Styrelsen for Forskning og Innovation.

Gennem de seks forskellige temaer, har vi samlet mere end 700 danske virksomheder, som har deltaget i projektet på forskellige niveauer, fra workshops til demonstrationsprojekter.

I publikationen Mod en styrket Produktion i Danmark herunder kan du læse om 17 forskellige virksomheder, som alle deltog i Produktion i Danmark og hvad forløbet har betydet for dem.

Lasersvejseprocesser

Temaet ”Lasersvejseprocesser”  handler om at skabe produktivitetsøgning gennem at anvende de nyeste lasersvejseprocesser, der både leverer højere hastighed og bedre kvalitet. Fokus vil være på såvel på standard off-the-shelf  lasersystemer, som på verdens kraftigste lasersystemer med uovertruffen indtrængningsdybde.

Avanceret materiale og procesteknologi

Temaet ”Avanceret materiale og procesteknologi” handler om at skabe produktivitetsforbedringer gennem at introducere nye materialer og processer så som produktion i rentrum, laserstrukturering af overflader eller nanomaterialer og det handler om, at identificere nye vækstområder med basis i sådanne teknologier.

Digitalisering og automatisering

Temaet ”Digitalisering og automatisering” handler om at styrke produktivitet og konkurrenceevne gennem anvendelsen af ny informations- og kommunikationsteknologi. Fokus vil være på områder som Manufacturing Intelligence, Adaptiv proceskontrol og anvendelse af kunstig intelligens.

Digitaliseret dokumentation og kvalitet

Temaet ”Digitaliseret dokumentation og kvalitet”  handler om at optimere, dokumentere og kvalitetssikre fysiske produkter og tilhørende produktionsprocesser ved hjælp af Computed Tomografi, der er en af de nyeste teknologier indenfor geometrisk opmåling til brug for effektivt at monitorere og dokumentere produkter og processer i digital form.

Ressourceproduktivitet

Temaet ”Ressourceproduktivitet” handler om at skabe mere værdi gennem brug af færre ressourcer – om at nedbringe virksomhedens råvareomkostninger og øge bæredygtigheden af ens produktion og af samfundet som helhed. Fokus vil være på optimering og -styring af konkrete materialeressourcer fra råvareelementerne frembringes til de ender som affald.

Menneskelige aspekter i produktionssystemer

TemaetMennesket i Produktion” handler om at styrke produktionseffektivitet og produktudvikling gennem strategisk anvendelse af usability og holistisk produktionsforståelse i indretning af produktionsfaciliteter, design af produkter og salgsprocesser samt udannelse af medarbejdere.

Sådan kommer du videre..

Få en gratis uforpligtende samtale med vores kompetente specialister, der guider dig videre i processen.

© Copyright - Produktion i Danmark